En tam ilder kaldes også en fritte og her i landet er det i løbet af de seneste år, blevet meget populært at have en ilder som kæledyr i stedet for fx en hund eller en kat. Ilderen har dog været kendt som kæledyr i bl.a. England siden 1800-tallet, hvor Dronning Elisabeth opdrættede hvide ildere og forærede dem væk som gaver til venner og bekendte.
Bonusviden
Ildere skal vaccineres en gang årligt mod hundesyge og skal desuden have renset sine ører jævnligt, så der ikke opstår problemer.
Væremåde
En ilder koster fra ca. 1.000 kr. og buret, der skal være forholdsvis stort, er også dyrt at anskaffe, så man skal tænke sig om, inden man giver sig i kast med at holde ilder. Ilderen skal have et foder, der er specielt blandet til den. Desuden kan man give den æg, kallun eller lever fra fx kalv eller lam. Da ildere elsker at lege og vælte ting som fx sin mad- og vandskål, er det en god idé at vælge en foderautomat og en vandflaske, der kan hænge på burets side.
Læg også gerne et lille tæppe i buret, som ilderen kan gemme sig i eller en hængekøje eller en lille sovepose til ildere, som den kan lege med og hygge sig i.
Udseende:
Ilderen bliver ca. 70 cm lang inkl. hale og vejer ca. 2 – 3 kg. Hannen er kraftigere end hunnen og har et bredere hoved. Farverne kan være standard, dew, sort, panda, silver, blaze, mitt og mange flere.