De geder, der i dag bruges i fritidslandbruget, stammer fra vilde geder fra Sydøstasien og Østeuropa. Geder er i familie med får og der er i dag over 300 forskellige gederacer i verden. Geder deles op i tre typer; malke- kød- og uldgeder afhængig af, hvad man vil bruge sine geder til. Vælger man fx Mohair geder, kan man med blot 2 – 3 geder være selvforsynende med både mælk, ost og uld. Mohairgeden har den fineste, bløde uld, der let lader sig forvandle til de dejligste trøjer og huer.
Bonusviden
Geden er en firemavedrøvtygger, ligesom koen, hvilket vil sige at den gylper sin mad op flere gange for at findele den, hvorefter den synkes til den næste mave. På den måde fordøjes maden optimalt og alle næringsstoffer udnyttes.
Væremåde
Vælger man at holde geder, skal man lave en indhegning, der er stærk og solid. Geder er nemlig både intelligente og livlige dyr, der hurtigt finder vej ud i friheden, hvis indhegningen ikke er ordentligt bygget. Desuden skal der være et læskur til gederne, hvor de kan søge ly for regn og blæst.
Man kan lave mange dejlige ting af gedemælk. Nogle af de bedste oste på markedet er lavet af gedemælk og det er ikke så svært at lave gedeost hjemme i køkkenet, når man blot har de rigtige remedier.
Udseende:
Gederne kan have mange farver lige fra sorte og hvide til brune, brogede eller skimlede. Geden kan blive op til 15 år gammel og vejer op til ca. 60 kg som voksen.