De stående jagthunde har tidligt bevist deres værd som jægernes tro følgesvende. Krudt og kugler gjorde det nemlig ikke alene, når man gik på jagt. En god hund var og er stadig den dag i dag afgørende for, om man kommer hjem med favnen fuld af vildt – eller tomhændet.
Grunden til, at det hedder stående jagthunde er, at disse hunde bliver stående med et stirrende/truende blik i modsætning til de apporterende hunde, der griber fat om byttet, når de har indkredset det.
|