Pelsen på en shiba er kort og glat og temmelig let at holde. Hunden fælder ikke særlig meget.

Den lille adrætte shiba er kærlig, hengiven og aktiv og beskrives ind imellem som en blanding mellem spidshund, terrier og kat. Den knytter sig stærkt til sin familie, men er ikke nødvendigvis interesseret i at indlade sig med fremmede. Der kan dog være meget store forskelle i graden af ”reserverethed” fra individ til individ. Nogle shibaer er mere udadvendte end andre. Hvis man ønsker sig en udadvendt shiba, bør man ikke vælge hvalpe fra meget reserverede forældredyr, idet temperamentet i høj grad er arveligt.

Selv om vor tids shiba sjældent bruges til jagt, har den stadig jagtinstinktet intakt. Den har en stor interesse for vilde dyr og kan spore dem på lang afstand, da den har meget skarpe sanser. I opdragelsen skal man huske på, at shibaen er en selvstændig og meget intelligent race. Den gør ikke noget, uden at den selv kan se et formål med det, så man må bevæbne sig med tålmodighed, konsekvens, opfindsomhed og godbidder. Hunden er ikke ”behagesyg” og gør ikke noget bare for at glæde sin ejer. Tvang og hårdhændet opdragelse bør absolut undgås, da racen så vil vise sin katteagtige natur og gå sine egne veje.