Historien om vor tids grønlandshund går helt tilbage til oldtiden, muligvis helt tilbage til de tæmmede ulve, der ledsagede personer fra Sibirien for over 12.000 år siden. Den dag i dag mærker man stadig slægtskabet med ulven, så det nærmest kun er frygten for pisken, der får hunden til at lystre. Står den over for vilde dyr, bliver dens tillærte dressur ofte fortrængt til fordel for det oprindelige jagtinstinkt. Så selv om grønlandshunden er vagtsom, vil den sjældent forsvaren sin herre mod angreb, og den holder kun til omkring familien, fordi den fodres. Racen egner sig ikke som familie- og hushund, men udelukkende som slædehund.
.
|