Det var med jagten, at de drivende jagthunde blev knyttet til menneskene: Først opsporede de vildtet, så forfulgte de det og endelig sørgede de for at hente det, når menneskene havde affyret de dræbende skud. Derfor er det ikke for mig at sige, at de har været mennesket til stor gavn og glæde, og at de har været uvurderlige som hjælpere.
Grunden til, at det hedder drivende jagthunde er, at de driver vildtet frem ved at benytte en effektivt, teamorienteret jagtteknik, der på mange måder svarer til ulvenes: Når en hund i flokken får færten af vildt, går hele flokken ind i jagten, der bliver ved og ved til vildtet nærmest segner af træthed. Så kommer jægerne og går det lette arbejde … bang, bang. Og dyret er nedlagt. .
|