Shepherd betyder hyrdehund, og man fornemmer tydeligt disse indgroede instinkter i Australian shepard. Den passer på sine ejere uden at være aggressiv og er således meget egnet som familie- og børnehund, da den samtidig knytter sig stærkt til ejeren. Det er på ingen måde en stillesiddende hund. Den kræver masser af motion, leg og træning, så man skal være indstillet på lange gåture, træning og leg.
Pelsen på en Australian shepherd består af langt dækhår med en karakteristisk krøllet og bølgende hårstruktur i forskellige gyldenbrune nuancer, der ofte er blandet med hvid, sort eller brun. Den tykke pels fælder temmelig meget i overgangsperioder, men hvis man børster pelsen jævnligt er det mindre påfaldende. Der er flere forskellige teorier om racens oprindelse. Den mest hævdvundne peger på en forbindelse mellem USA og Australien: Da baskiske fårehyrder i 1800-tallet tog fra Australien til USA havde de hunden med sig og trænede den op til det, vi kender i dag.
.
|