En pony adskiller sig fra en hest ved at ponyen har tykkere pels, manke og hale, kortere ben, kraftigere skelet samt bredere brystparti. Desuden har en pony kraftigere, men kortere hoved end en hest.
Ponyer stammer oprindeligt fra vilde heste, der gennem tiden har tilpasset deres størrelse i forhold til det miljø, som de levede i. Siden er ponyerne blevet videreudviklet gennem avl i bl.a. Norge, Shetland, Skotland, Irland og Island.
Ponyer deles op i 3 kategorier;
Kategori 1 måler 140,1 – 148,0 cm uden sko eller 149 cm med sko.
Kategori 2 måler 130,1 cm – 140,0 cm uden sko eller 141 cm med sko.
Kategori 3 måler under 130,0 uden sko eller 131 cm med sko.
Ponyens udseende afhænger af, hvilken race den tilhører. Nogle racer, som fx den islandske pony, har lang, kraftig manke og tyk pels, der kan modstå de kolde vintre på Island. Desuden har denne race en helt speciel gangart, kaldet tølt.
|